Denne udgivelse af Gullivers Rejser indeholder 1. bog – Rejse til Lilliput og 2. bog – Rejse til Brobdingnag kæmpernes land. Oprindeligt tæller Gullivers Rejser flere bøger, men det er kun de to første, der er udgivet på dansk.
Jonathan Swift beskriver i nøje detaljer sine rejser, dette som en parodi på rejsebeskrivelsen som genre. Skønt Gullivers Rejser i Danmark er udgivet som børnebog, er den ikke kun en fantasifuld fortælling, men også et samfundssatirisk spejlbillede af datidens England. (Summary by Lulularsen)
El libro de Esdras comienza donde termina 2 Crónicas. Según lo profetizado por Isaías, el rey Ciro de Persia envió a los exiliados, dirigidos por Zorobabel, de regreso a Jerusalén en 538 b.c. (Persia había derrotado a Babilonia en 539). A pesar de la oposición de los habitantes no judíos de Judea, y luego de que los profetas, Hageo y Zacarías los alentaron, el templo fue reconstruido en 515. Luego, en 458, Ezra lideró la segunda de las tres oleadas de exiliados que regresaban. Cuando Esdras llegó, la gente había caído nuevamente en pecado. Esdras predicó la Palabra de Dios y la gente se arrepintió. Esdras tuvo éxito porque la mano de Dios estaba sobre él. Este libro, tal vez escrito por el mismo Esdras, muestra el poder de Dios y la fidelidad de Su pacto, ablandando incluso el corazón de reyes paganos para lograr Sus propósitos redentores.
English Translation:
The book of Ezra begins where 2 Chronicles ends. As prophesied by Isaiah, King Cyrus of Persia sent the exiles, led by Zerubbabel, back to Jerusalem in 538 b.c. (Persia had defeated Babylon in 539). Despite the opposition of the non-Jewish inhabitants of Judea, and after the prophets, Haggai and Zechariah encouraged them, the temple was rebuilt in 515. Then, in 458, Ezra led the second of the three waves of returning exiles . When Ezra arrived, the people had fallen back into sin. Ezra preached the Word of God and the people repented. Ezra was successful because the hand of God was upon him. This book, perhaps written by Ezra himself, shows the power of God and the faithfulness of His covenant, softening even the hearts of pagan kings to achieve His redemptive purposes. – Summary by Claudia R Barrett
El segundo libro de Samuel relata el reinado de David como rey de Israel (alrededor de 1010-970 a. C.) Como Dios había prometido a Abraham, durante el reinado de David, las fronteras de Israel se extendieron aproximadamente desde Egipto hasta el Eufrates. David tuvo muchos éxitos, pero después de su pecado contra Bathsheba y Uriah (capítulo 11), tanto su reino como su propia familia cayeron en el caos. Su hijo Absalón lideró una sangrienta rebelión contra él. Sin embargo, David, autor de muchos de los Salmos, fue un hombre conforme al corazón de Dios (1 Samuel 13:14), un modelo de profunda y sincera oración y arrepentimiento. El pacto Davídico del capítulo 7 establece el gobierno eterno de la línea de David, con su cumplimiento final en la venida de su descendiente, Jesucristo. Se desconoce el nombre del autor de este libro. ============================================================================= English translation: The second book of Samuel tells of David’s reign as king of Israel (around 1010-970 B.C). As God had promised to Abraham, during David’s reign, Israel’s borders extended approximately from Egypt to the Euphrates. David had many successes, but after his sin against Bathsheba and Uriah (chapter 11), both his kingdom and his own family fell into chaos. His son Absalom led a bloody rebellion against him. However, David, author of many of the Psalms, was a man after God’s own heart, (1 Samuel 13:14), a model of deep and sincere prayer and repentance. The Davidic covenant of chapter 7 establishes the eternal rule of David’s line, with its final fulfillment in the coming of his descendant, Jesus Christ. The name of the author of this book is unknown. – Summary by Claudia Barrett
El libro de salmos está lleno de canciones y oraciones ofrecidas a Dios por la nación de Israel. Sus expresiones de alabanza, fe, tristeza y frustración cubren el rango de las emociones humanas. Algunos de los Salmos se basan en el tesoro de la sabiduría y la Palabra de Dios. Otros traicionan el corazón atribulado de un doliente. Todavía otros explotan con alabanza a Dios e invitan a otros para que se unan a los cantos. Esta diversidad está unificada por un elemento: los salmos se centran en el único Dios viviente y Rey de toda la tierra, quien es un refugio para todos los que confían en Él. Muchos de los Salmos se atribuyen al Rey David. La escritura y colección de los Salmos en su forma actual se extiende desde el siglo XV al III antes de Cristo.. English Translation: The book of psalms is full of songs and prayers offered to God by the nation of Israel. Their expressions of praise, faith, sadness and frustration cover the range of human emotions. Some of the Psalms are based on the treasure of wisdom and the Word of God. Others betray the troubled heart of a bereaved. Still others explode with praise to God and invite others to join the songs. This diversity is unified by one element: the psalms focus on the one living God and King of the whole earth, who is a refuge for all who trust in Him. Many of the Psalms are attributed to King David. The writing and collection of the Psalms in its current form extends from the fifteenth century to the third century BC. – Summary by Claudia R Barrett
El Primer y Segundo libros Samuel originalmente eran un volumen en la Biblia hebrea, que proporciona la biografía histórica de Israel desde la era de los jueces hasta David, el segundo rey de la nación.
Las escrituras dan cuenta de los tratos de Dios con la nación, incluido el propio Samuel, el vínculo de conexión entre los jueces, y los reyes.
Ramah, a unos diez kilómetros al norte de Jerusalén, era la localidad del ministerio de Samuel. Era su lugar de nacimiento, residencia judicial y lugar donde fue sepultado. La oficina norte de Samuel estaba ubicada a cinco millas al norte de Ramah en Bethel, donde 800 años antes Jacob había visto la escalera al cielo.
La oficina occidental de Samuel era Mizpeh, tres millas al oeste de Ramá, donde colocó la piedra “Ebenezer”. En su vertiente norte estaba Gabaón, el lugar donde estuvo Josué cuando el “sol se detuvo”. Ramah se localizaba en un área central esencial para el ministerio de Samuel.
La casa de Saúl era Gabaa (su nombre moderno, Tell-el-Ful), situada a medio camino entre Ramah y Jerusalén. Belén, doce millas al sur, era el lugar de nacimiento de David y más tarde el lugar de nacimiento de Jesús. Shiloh, a unas quince millas al norte, era el lugar donde Samuel ministraba cuando era niño. También fue donde el tabernáculo se mantuvo desde Josué hasta Samuel. A unas ocho millas al suroeste de Ramá fue donde se guardaba el Arca de la Alianza después de su regreso de los filisteos.
English Translation: The First and Second books of Samuel were originally one volume in the Hebrew Bible, which provides the historical biography of Israel from the age of the judges to David, the second king of the nation.
The scriptures give account of God’s dealings with the nation, including Samuel himself, the connecting link between the judges, and the kings.
Ramah, about ten kilometers north of Jerusalem, was the location of Samuel’s ministry. It was his place of birth, judicial residence and place where he was buried. Samuel’s north office was located five miles north of Ramah in Bethel, where 800 years earlier Jacob had seen the stairway to heaven.
Samuel’s western office was Mizpeh, three miles west of Ramah, where he placed the “Ebenezer” stone. On its northern slope was Gibeon, the place where Joshua was when the “sun stopped”. Ramah was located in a central area essential for Samuel’s ministry.
The house of Saul was Gabaa (his modern name, Tell-el-Ful), located halfway between Ramah and Jerusalem. Bethlehem, twelve miles to the south, was the birthplace of David and later the birthplace of Jesus. Shiloh, about fifteen miles to the north, was the place where Samuel ministered as a child. It was also where the tabernacle was kept from Joshua to Samuel. About eight miles southwest of Ramah was where the Ark of the Covenant was kept after his return from the Philistines.
Summary by Claudia R Barrett
El Cantar de los Cantares es una serie de poemas líricos que tratan el tema del amor entre el hombre y la mujer. Estos poemas están llenos de pasión y deleite del amor humano. El escenario de los poemas es tranquilo, lleno de imágenes del campo en primavera.
Estos poemas han sido objeto de muchas interpretaciones, incluyendo la relación de Dios y su amor por Israel. Otra opinión los ve como una alegoría del amor de Cristo por Su novia, la Iglesia. En un sentido general, los poemas honran el matrimonio entre un hombre y una mujer y describen las alegrías y el gozo del amor conyugal. El tema principal de las canciones es el amor del novio por su novia.
English Translation:
Song of Solomon is a series of lyrical poems that deal with the theme of love between man and woman. These poems are full of passion and delight of human love. The scene of the poems is calm, full of images of the countryside in the spring.
These poems have been the object of many interpretations, including the relationship of God and His love for Israel. Another view sees them as an allegory of Christ’s love for His bride, the Church. In a general sense, the poems honor the marriage between a man and a woman, and describe the happiness and joys of conjugal love. The main theme of the songs is the bridegroom’s love for his bride.
– Summary by Claudia R Barrett
En el año 445 aC, el rey persa Artajerjes envió a Nehemías, un israelita que era uno de sus funcionarios de confianza, para ayudar a reconstruir los muros de Jerusalén. Con Nehemías fue la tercera ola de exiliados judíos que regresaban. Hubo una oposición intensa de los que estaban la tierra y había desunión dentro de Jerusalén. A pesar de esta oposición, Nehemías reconstruyó los muros. Él superó muchas amenazas tomando sabias medidas defensivas, asi como por su ejemplo personal, y por su obvio valor. Nehemías hizo lo que Dios había puesto en su corazón (2:12, 7: 5), y descubrió que el gozo del Señor era su fortaleza (8:10). Cuando la gente comenzó a caer de nuevo en el pecado, Nehemías le pidió a Ezra que les leyera la Ley de Dios. Nehemías sirvió dos veces como gobernador. Este libro puede haber sido escrito por Ezra, basándose en los escritos de Nehemías.
English Translation:
In 445 BC, the Persian king Artaxerxes sent Nehemiah, an Israelite who was one of his trusted officials, to help rebuild the walls of Jerusalem. With Nehemiah went the third wave of returning Jewish exiles. There was intense opposition from those who were on the land and there was disunity within Jerusalem. Despite this opposition, Nehemiah rebuilt the walls. He overcame many threats by taking wise defensive measures, as well as by his personal example, and by his obvious courage. Nehemiah did what God had put in his heart (2:12, 7: 5), and discovered that the joy of the Lord was his strength (8:10). When people began to fall back into sin, Nehemiah asked Ezra to read them the Law of God. Nehemiah served twice as governor. This book may have been written by Ezra, based on the writings of Nehemiah. – Summary by Claudia R Barrett
El libro de Levítico comienza con el pueblo de Israel al pie del Monte Sinaí. La gloria del Señor acababa de llenar el tabernáculo (Éxodo 40: 34-38) y ahora Dios le dijo a Moisés que instruyera a los sacerdotes levitas y al pueblo de Israel con respecto a los sacrificios, ofrendas y adoración, la ordenación de Aarón y sus hijos, limpieza ceremonial , las fiestas y días santos, el Día de la Expiación, y el Año del Jubileo. El mensaje central de este libro es que Dios es santo y Él requiere que su pueblo sea santo. Pero el libro también muestra la gracia de Dios al proporcionar la expiación por el pecado a través del derramamiento de sangre. La mayoría de los judíos y cristianos reconocen a Moisés como el autor, y se cree que fue escrito en algún momento después de la promulgación de la Ley, alrededor de 1445 aC
The book of Leviticus begins with the people of Israel at the foot of Mount Sinai. The glory of the Lord had just filled the tabernacle (Exodus 40: 34-38) and now God told Moses to instruct the Levite priests and the people of Israel regarding the sacrifices, offerings and worship, the ordination of Aaron and their children, ceremonial cleansing, the feasts and holy days, the Day of Atonement, and the Year of Jubilee. The central message of this book is that God is holy and He requires that his people be holy. But the book also shows the grace of God in providing the atonement for sin through the shedding of blood. Most Jews and Christians recognize Moses as the author, and it is believed that it was written sometime after the giving of the Law, around 1445 BC. – Summary by Claudia R Barrett
Como su nombre lo indica, Génesis trata sobre los comienzos. El libro de Génesis habla de cómo Dios creó los cielos y la tierra, la humanidad y todo lo que existe. Muestra que Dios es el Creador y el Gobernante de toda la creación. Pero también habla de la trágica caída de la humanidad en el pecado y la muerte, y del plan de redención de Dios por medio de su pacto con Abraham y sus descendientes. Génesis incluye algunas de las historias más memorables de la Biblia, comenzando con Adán y Eva (capítulos 1-4), siguiendo hasta Noé y el diluvio, la torre de Babel, Abraham, Isaac y Jacob, y terminando con la vida de José (capítulos 37-50) quien murió alrededor de 188 aC. La mayoría de los judíos y cristianos reconocen a Moisés como el autor de Génesis, que probablemente lo escribió algún tiempo después del Éxodo de Egipto (alrededor de 1445 aC).
As the name implies, Genesis is about the beginnings. The book of Genesis speaks of how God created the heavens and the earth, humanity and everything that exists. It shows that God is the Creator and the Ruler of all creation. But it also speaks of the tragic fall of mankind in sin and death, and of God’s plan of redemption through His covenant with Abraham and His descendants. Genesis includes some of the most memorable stories in the Bible, beginning with Adam and Eve (chapters 1-4), continuing on to Noah and the flood, the tower of Babel, Abraham, Isaac and Jacob, and ending with the life of Joseph ( chapters 37-50) who died around 188 BC. Most Jews and Christians recognize Moses as the author of Genesis, who probably wrote it some time after the Exodus from Egypt (around 1445 BC). ( Claudia R Barrett)
La carta a los romanos es el razonamiento más largo y sistemático de las cartas de Pablo. Pablo anuncia su tema en los versículos 1: 16-17: El evangelio es el poder de Dios para la salvación, tanto para los judíos como para los gentiles, porque nos muestra cómo nuestra justicia proviene de Dios. Pablo explica la necesidad de la justificación a través de la fe a causa del pecado (1:16 al 4: 25) Luego explica los resultados de la justificación por la fe en términos tanto de la experiencia presente como de la esperanza futura (5: 1-8: 39). En los siguientes tres capítulos, expresa su dolor por el hecho de que muchos de sus compañeros israelitas no hayan abrazado el evangelio, y maneja las implicaciones teológicas de esto (capítulos 9-11). Concluye describiendo cómo el evangelio debería afectar nuestra vida diaria (Capítulos 12 -16) Pablo escribió su carta a Roma aproximadamente en el año 57 d.C.
=======================================================================
The letter to the Romans is the longest and most systematic reasoning of Paul’s letters. Paul announces its theme in verses 1: 16-17: The gospel is the power of God for salvation, both for Jews and Gentiles, because it shows us how our righteousness comes from God. Paul explains the need for justification through faith because of sin (1: 16-4: 25) Then he explains the results of justification by faith in terms of both present experience and future hope (5: 1-8: 39). In the next three chapters, he expresses his sorrow over the fact that many of his fellow Israelites have not embraced the gospel, and he handles the theological implications of this (chapters 9-11). He concludes by describing how the gospel should affect our daily life (Chapters 12 -16) Paul wrote his letter to Rome in approximately AD 57.
( Claudia R. Barrett)
La carta del apóstol Santiago es comúnmente conocida como “los Proverbios del Nuevo Testamento”. En esta epístola, Santiago, (también conocido como Jacobo) recuerda a los cristianos, de manera práctica y fiel, cómo vivir. Desde la perseverancia hasta la verdadera fe, el control de la lengua, el sometimiento a la voluntad de Dios y la paciencia, esta carta ayuda a los lectores a vivir de manera auténtica y sabia para Cristo. Esta es una de las primeras escrituras del Nuevo Testamento (40-50 A.C). Se cree que fue escrita por el hermano del Señor Jesús, Jacobo. Muchos han afirmado que Santiago y el apóstol Pablo difieren en la cuestión de la fe versus las obras, pero en realidad la fruición espiritual de la que habla Santiago -la imagen práctica de la fe- demuestra la fe verdadera de la que Pablo escribió, de manera que sus escritos son complementarios y no contradictorios.
=================
The letter of the apostle James is commonly known as “the New Testament Proverbs.” In this epistle, James, reminds Christians, in a practical and faithful way, how to live. From perseverance to true faith, control of the tongue, submission to the will of God and patience, this letter helps readers to live authentically and wisely for Christ. This is one of the first scriptures of the New Testament (40-50 BC). It is believed that it was written by the brother of the Lord Jesus, James. Many have affirmed that James and the apostle Paul differ in the question of faith versus works, but in reality the spiritual fruition of which James speaks – the practical image of faith – demonstrates the true faith of which Paul wrote, so that his writings are complementary and not contradictory. – Summary by Claudia R. Barrett